Hvad jeg kan hjælpe med

Rod!

De fleste mennesker har flere ting, end de nogensinde får brugt. Tingene hober sig op og vi udtænker flere og flere smarte opbevaringsløsninger, mens overblikket forsvinder.

Jeg oplever, at vi gemmer ting for at glæde andre, for ikke at såre andre, for at være sparsommelige, fordi det er “for godt til at smide ud” og fordi vi ganske simpelt ikke orker at tage stilling til det.

Og så ender vi med fyldte lofter, bugnende kældre, ufremkommelige garager og skuffer og skabe, som vores gæster helst ikke skal åbne…

Jeg kan hjælpe dig med at komme til bunds i bunkerne og give dig god samvittighed samtidig. Løsningen er velgørenhed og genbrug:

  • Når børnenes gamle legetøj går direkte til Mødrehjælpens butik og din gamle vinterjakke ender hos en hjemløs, giver det en varm og god fornemmelse at rydde op.
  • Og når alt skraldet fra kælderen, loftet og garagen er miljømæssigt korrekt sorteret og afleveret det rigtige sted, føles det bare rigtig godt.

 

Hvem har brug for min hjælp og hvordan kunne hjælpen se ud

  • Opgaven er stor eller uoverskuelig. Vi laver en prioriteret to-do liste og går i gang sammen.
  • Du har lidt af et samlergen og trænger til friske øjne og kontant feedback. Vi starter med de lavthængende frugter og arbejder os igennem bunkerne.
  • Der er følelser i klemme: Arvegods, børnenes tegninger, bryllupsgaver, tøj du håber på en gang at passe. Vi afklarer, hvad der egentlig er på spil og får taget afsked med de ting, der tynger dig og finder et godt sted til de ting, der gør dig glad.
  • Du gider bare ikke. Du peger og jeg sorterer, så det bliver nemt for dig at tage lynhurtig stilling til dine ting.

 

Du kan se et eksempel herunder. Her har jeg hjulpet en pige, der er sygemeldt med stress med at få mere fred og ro – og få soveværelset tilbage til det frirum, det skal være.

Et soveværelse, der var endt som opbevaringsrum på grund af renovering.

sovevær

Vi arbejdede i 1,5 time, og strategien var at arbejde hurtigt, usentimentalt og have store kasser klar til at køre til Røde Kors og genbrugspladsen.

soveefter